Mindfulness Kbh. 2018Mindfulness kursus i Grækenland

Mindfulness på Folegandros i Grækenland

Bedre bliver det ikke!

Her er muligheden for at holde ferie på den dejligste græske ø og samtidig blive introduceret til mindfulness.

 

Kom med dig selv, din partner, din far, din datter, en god ven eller veninde - hvem som helst.

 

Mindfulness 

Mindfulness styrker sindets evne til at være bevidst til stede med det som sker i og omkring dig lige nu og her. Mindfulness åbner for en lettere måde at være i verden på. En mere fri og venlig måde. I mindfulness er det særdeles vigtigt med en omsorgsfuld indstilling til dig selv. Evnen til at bære over med dig selv og være rummelig er derfor en central del af træningen i mindfulness.

 

Kurset

Kurset kombinerer meditation og mindfulness, bevægelse og åndedrætsøvelser, oplæg og udveksling. Vi går turer i stilhed, sidder midt i den blomstrende timian og mediterer og dyrker yoga i vandkanten. Du behøver ingen forkundskaber til mindfulness og gåturene er lette. Der vil være program om formiddagen, hvorefter resten af dagen kan nydes ved poolen, i den smukke hvide by Chora eller ved en af øens strande.

 

Program

Lørdag d. 9. juni er ankomstdag. Søndag, mandag og tirsdag mødes vi fra 9.00- 13.00 og praktiserer mindfulness på forskellig vis. Hver kursusdag vil vi gå en tur på ca. en time i stilhed. Kl. 13.00 spiser vi frokost, hvorefter du har resten af dagen på egen hånd. Onsdag er fridag. Torsdag og fredag er der igen program fra 9.00-13.00 og frokost fra 13.00. Lørdag er afrejsedag. Hvis du ønsker at ankomme til Folegandros før d. 9. juni og evt. blive efter kurset kan du aftale det med Ampelos Resort.

 

Kurset bliver holdt: Lørdag d. 9. juni - lørdag d. 16. juni 2018.
Pris for kursusdelen: 2.995 kr.

Øvrige udgifter: Hotel og transport (fly og færge).

 

Ampelos Resort

Under kurset bor du på Ampelos Resort, et lille og roligt hotel med en forførende udsigt over havet og byen Chora. Du bor for dig selv i et dobeltværelse med enten terrasse eller balkon vendt ud mod hotellets poolområde. Pris for et dobbeltværelse er 45€ (2017). Det er muligt at købe morgenmad på hotellet.

 

Transport

Transporten til Folegandros skal du selv arrangere og betale. Jeg står selvfølgelig til rådighed med vejledning i hvordan det gøres. Typisk er det med fly til Athen, tog eller bus fra lufthavnen til havnebyen Piræus og derefter færge. En anden mulighed er at flyve til øen Santorini og med færge derfra.

 

Lidt om mig

Jeg har en tre årig uddannelse som mindfulnessinstruktør og meditationsformidler fra Skolen for Anvendt Meditation.Til daglig arbejder jeg som partner og psykolog i Psykologhuset Broen og har tilbage fra år 2000 fungeret som underviser i forskellige sammenhænge. Jeg har fra 1997 været på Folegandros flere gange med min mand og vores tre børn og siden 2016 holdt mindfulness kurser dernede og tro mig; der er fantastisk! 

 

Ved tilmelding modtager du et udførligt program og flere praktiske oplysninger.

 

Kurset arrangeres i samarbejde med De Græske Feriekurser www.greecepainting.com 

 

For yderligere information om Ampelos Resort www.ampelosresort.com

 

Efter din tilmeldning betales et depositum på 250 kr. Det resterende beløb betales senest d. 10. maj.

 

Ønsker du yderligere information om kurset er du velkommen til at kontakte mig på mail eller ringe på 2330 4220.

 

Hold dig opdateret på Facebooksiden

 

Booking af mindfulnesskurset sker ved enten at benytte tilmeldingsblanketten her nedenfor eller ved at kontakte mig på mail eller telefon 2330 4220.

 

Download brogchure her